“Den som har livets mildhed søgt, møder sin skæbne uden frygt……”

Kære alle medsøstre derude. (og andre interesserede)

Jeg håber I alle har fået læst mit første indlæg om mildhedens magt og styrke. Jeg ved nogen har haft lidt problemer med at finde min blog, men håber det nu vil lykkes efterhånden.

Jeg lovede i mit første indlæg, at komme mere ind på nogle af mine egne erfaringer omkring det, at udvikle styrken af mildhed og sødme, både i mødet med mig selv og andre mennesker.

Jeg oplevede i den forløbne uge, at jeg gik og nynnede strofer fra sangen: “Den som har livets mildhed søgt, møder sin skæbne uden frygt, så åbnes vil min himmel, jeg fandt den jo her på jord.” fra operetten Farinelli, sunget af Poul Bundgaard.

Er der mon en dybere visdom i disse ord? Hvis man har livets mildhed søgt, går man så livet i møde uden at frygte noget, fordi man så finder himmelen allerede her på jorden.

Ja, i mit personlige univers kan der godt være noget om snakken. Jeg har jo som de fleste kvinder i min generation, kæmpet for kvindernes rettigheder, og frihed til at kunne gøre, det vi har lyst til. Der er for mit eget vedkommende opnået langt mere frihed, ligestilling og frigørelse, end jeg nogensinde har drømt om. Men flere af os må vel indrømme, at kampen for vores rettigheder også har kostet undervejs. Nogle af os er måske blevet lidt for hårde i vores sind, og måske med en lidt for skarp tunge, når vi er utilfredse med noget. Jeg for mit eget vedkommende har selv været noget af en hård kriger, og helt sikkert nedgjort og kritiseret og overtrumfet, de ellers gode mænd, jeg har kendt i mit vokse liv.

Det har sikkert alt sammen været nødvendigt i en længere periode. Men at være en hård kriger koster, både personligt og dem vi “kriges imod.  I dag oplever jeg det, som at forgifte både mig selv og dem det går udover, når min gamle kriger nu og da bryder igennem, hvis noget for alvor frustrerer mig. Efter en sådan forgiftning mister jeg både en masse glæde og energi. Jeg bliver udmattet, og mister lysten til at være noget godt for nogen. Så på en måde skaber man jo et “helvede” på jord, hver gang man ikke har kærlighed, tålmodighed og indføling nok til, at forstå hvorfor den anden har handlet, som han/hun har gjort. Og ikke som jeg nu havde forventet.

I modsætning til ovenstående føles det rent faktisk som paradis på jord, når jeg evner at møde alle og især de nærmeste med en forståelse hvorfor han/hun gør netop det, de gør lige nu. Pga. at det er der, hvor han/hun befinder sig i sin udvikling.

Så mit personlige budskab i denne uge er, at hvis vi nedlægger den del af den indre kriger, der ikke mere har behov for at være i krig. Men forlader den slagmark, hvor vi engang havde noget at kæmpe for. Ja, så kan jeg rent faktisk opleve, at jeg finder paradiset her på jorden og dermed kan møde skæbnen uden frygt, for så har mildheden  jo i realiteten allerede bragt mig “hjem” til det paradis, hvor vi hører til.

Jeg håber, du vil tænke over om mine refleksioner er brugbare for dig, hvis du gerne vil finde en mere fredelig vej til at udvikle, et mildere sind og et åbent hjerte fyldt af kærlighed.

De varmeste sommerhilsner

Ingrid