Hvad er meningen……….

Kære alle læsere af min blog, 

Kære alle modne kvinder og mænd og kære alle andre interesserede.

Min blog har nu eksisteret i ca. 5 måneder og jeg vil gerne takke alle mine læsere for deres positive modtagelse af mine blogindlæg. Jeg har desværre ikke endnu tid nok til, at åbne op for min blog, til at være et forum for dialog. Men jeg har alligevel fået en del henvendelser fra en del af jer over mailen. Og tusind tak for det.

Dette indlæg er valgt, p.g.a at en af mine yngre læsere har stillet mig det spørgsmål. “Hvad er meningen med livet” Det vil jeg efter bedste evne forsøge at give min version af. Som ikke på nogen måde kan opfattes, at være det eneste og sande svar. Hvilket nok heller ikke findes. Det ser ud til at vi mennesker i nogen grad selv, må finde vores mening med livet

Med dette indlæg vil jeg samtidig åbne op for, at du kan sende mig et emne, som du gerne vil høre mine tanker omkring.

Jeg kan naturligvis ikke love, at jeg kan besvare alle forslag, hvis der skulle komme mange henvendelser, som kan ske via min mail adr. ingridortmann@mail.dk.

Men tilbage til: Hvad er meningen med livet?”

 Jeg vil give min version, som den opleves lige nu. Og som i nogen grad vil ændre sig efter de vilkår, jeg må komme ud for.

Jeg vil forsøge, at dele “meningen op i en mere dagligdags adfærd og i en mere overordnet eksistentiel mening. Men selvfølgelig vil dagligdagen og det mere eksistentielle overlappe hinanden i den måde jeg dels opfatter mig selv på og dels den måde jeg møder andre mennesker på.

Jeg oplever, meningen i dagligdagen for mig opstår ved, at møde dagen med et åbent sind overfor, hvad der måtte ske i løbet af dagen. Og en bevidsthed om at dagen formes i høj grad af den måde, jeg møder dagen på. Dermed mener jeg, at meningen kommer ved at “ville” tage ansvar for alt hvad vi møder i dagligdagen, vores relationer, vores familie og venner, børn, unge, dyr og planter og blomster. At møde alt med en ydmyg holdning ( ydmyg skal her forstås som respektfuld)  At gøre vores bedste i de opgaver, vi påtager os at løse.

En anden side af det, der giver mig mening i livet lige nu, ser ud til at blive det store trend i dette efterår.

Emnet er: At vi skal lære at nøjes.

En af tidens guruer, psykologen Svend Brinkmann udkommer meget snart med bogen: “Gå glip – begrænsningens kunst i en grænseløs tid.

Jeg har af gode grunde ikke læst bogen, men som overskrift i et interview i Politiken siger han: “Vi skal lære at nøjes” og netop det at lære at nøjes, ser jeg som en trend, der kan medvirke til at give mange af os  en større og mere indsigtsfuld mening med livet.

En af de syv dødssynder er, som bekendt grådighed. Her skal ikke forstås, at jeg mener, vi  nu skal leve i askese, men at nøjes med lidt mindre af alt det, som mange af os overforbruger: det kan være en uendelig strøm af oplevelser, rejser af mad, drikke, indkøb af ting, som vi har nok af i forvejen, eller at arbejde til vi segner, for at opnå en højere karriere. 

Der er absolut ikke noget i vejen for at nyde og gøre alle disse ting, men hvis vi overforbruger de muligheder vi har, opstår nemt det behov, at mere vil have mere. Ellers vil der hurtigt opstå en følelse af tomhed, som hele tiden skal fyldes op.

 Hvis vi kunne se alle de muligheder vi har,  som noget vi kan nyde som et gode, i de rette mængder, i stedet for noget der skal jagtes. Så vil dette at “kunne nøjes” måske åbne op for noget af det, som jeg oplever som meningen med livet, at vi begynder at tænke anderledes og måske  få lyst til at gøre mere af det, der giver os følelsen af, at livet giver mening, fordi det måske indebærer at vi får tid lyst til at lære os selv og vores omgivelser at kende på et dybere plan. Og dermed måske får lyst til at være noget for andre.

En af vores store filosoffer Søren Kirkegaard, som er eksistentialist tror ikke på, at der er en bestemt mening med livet, men  han tror på, at vi skal skabe meningen selv, ved at vælge os selv, lære os selv at kende og tage ansvar for vores handlinger, og at man ikke kan skyde ansvaret fra sig, ved at skyde skylden for vores problemer på andre.

“Der findes ikke en universel sandhed, der findes kun det, der er sandt for en selv, når man opdager det og erkender det, kan man blive deprimeret og overvældet af angst. Så skal man handle, vælge og kæmpe, for det er først når man gør noget og er i bevægelse, at livet kommer til at give mening.” citat af Søren Kirkegaard.

Så iflg. Søren Kirkegaard, må vi først erkende hvad der er sandt, for os selv. Og derefter skal man så handle, vælge og kæmpe, for det er først, når man gør noget og er i bevægelse, at livet kommer til at give mening.

Ovenstående som til dels også har været en ledetråd for mig, skal bestemt ikke opfattes, som jeg  har fundet de vises sten, eller at jeg er specielt from eller frelst. Tværtimod, men det giver mig bare ro, i sindet at vide, at jeg selv er ansvarlig for at finde den mening, der passer til mit selv.

Meningen med livet på et mere eksistentielt plan er for mig, modsat for Kirkegaard er at føle, at der er en højere meningen med at være her.  Dette gælder bl.a. at føle en slags “kald” til det arbejde, jeg har udført, samt et “kald”. til at hjælpe, og gøre noget for andre. Nu her i denne tredje del af livet, er behovet for at være der for de nære, familie og venner, blevet  mere fremherskende.

Det helt afgørende for at jeg personligt føler, at der er en mening med livet er: at jeg tror på en højere kraft, en gud, som elsker mig, som jeg er, en som jeg kan henvende mig til ,når jeg mangler svar, eller styrke til at gøre det, der skal gøres. 

Ovenstående har været en rød tråd gennem hele livet, men fremstår nok mere bevidst, i denne livsfase, som af psykologen Erikson, kaldes visdommens alder. Hvilket vel betyder, at vores adgang til vores dybere selv, måske er blevet mere tilgængeligt

Jeg vil igen understrege, at jeg hverken er frelst eller et bedre menneske end andre. Men jeg kan holde mig selv ud, fordi jeg tror på det bedste både i mig selv og i andre, og at vi for det meste, vil hinanden det godt.

 I håb om at mine tanker om “meningen” med livet giver både spørgeren og alle  i andre læsere lidt tankegods.

Sender jeg de kærligste tanker.

Ingrid