Kom julen i møde med fred i sjæl og sind.

Kære alle mine læsere, I modne kvinder og mænd, unge, som gamle. Og alle der bare er interesserede.

Der er i skrivende stund 14 dage til jul. Mit udsyn her fra mit skrivebord, er til baghaven, hvor de allersidste blade stadig hænger fast på æbletræet. Et træ ,som har vokset sig meget stort, selv om jeg for 15 år siden fik det i fødselsdagsgave, som et dværg æbletræ.  Udsynet herfra lige nu, kunne godt lede tankerne hen på julesangen, Ind under jul                med tekst af Jonas Lie. 1866:

Ind under jul, hvor er det trist, snefog og kulde og korte dage                                                           sindet sig bøjer ned til sidst ved ikke hvor, det skal modet tage……….                                              

Ja, sådan kan det sikkert føles for mange af os, at det kan være svært at få øje på lyset, i hvert fald det lys som kommer til os udefra. Men selvom der på vores breddegrader ikke er meget lys at hente. Kan julemåneden når den er bedst, bringe os masser af lys til det indre i os selv.

Måske kan vi hente styrke til den mørke tid, og mærke lys ved bevidstheden om, at julebudskabet jo netop er at bringe os lys og fred, så vi fornemmer at der er “noget i luften” en stemning af lys og fred, som får os til at vise os fra vores bedre side. Måske med lyst til at gøre noget godt for andre, lyst til at vise bamhjertelighed overfor dem, der har behov for det, Måske giver stemningen også lyst til at glemme de fortrædeligheder, der formørker vores sind. Ingen af os er perfekte, det skal vi heller ikke være, men vi kan alle være med til at åbne vores hjerter og sprede lys i mørket.

Jeg har for en times tid siden gået en lang tur med min dejlige hund, Sofi i skoven. Det er en meget mørk dag, himlen er tung af sne der er så småt begyndt at drysse ned i fine flager. Husejerne her omkring er meget generøse m.h.t at hænge masser af lys guierlander op på altanerne og i træer og buske. Noget som lyser op og skaber glæde, for os når vi færdes ude på vejene.

Det slog mig på min tur i skoven, at nok kan vejret og det manglende lys synes trist, men den vakte lige dele af den stemning af jul i barndommens land. Dengang da julen var noget meget stort, som næsten var umuligt at vente på. Den var glæde, forventning, den var travlhed for vores mor, som forberedte julens komme fra 1. dec. med bagning, slagtning af vores eneste gris, lave sylte, blodpølse og fantastiske hjemmelavede medisterpølser. Om aftenen lavede vi julepynt af silkepapir og glanspapir. Vi børn var med i det hele. Der var ikke mange penge til gaver, og alligevel var gaverne noget vi glædede os voldsomt til. Jeg husker at, vi søstre en jul fik en kælk til deling. Det var næsten mere end vi kunne have drømt om, og sikkert et stort indhug i min fars slunkne pengepung. Min far, som var skovarbejder skaffede os hvert år landsbyens flotteste juletræ. Noget vi var meget stolte over.

Juleaften i vores familie var ens hvert år, med vores mor og far og vi tre søstre. Maden var fantastisk, selvom min far hvert år sagde de nedslående ord, at den meget veltillavede and, vist var en gammel andrik. Det var et stik i hjertet for vores mor, en plet på hendes ære. Og vi piger skyndte os altid at sige, at vi syntes anden var god og let at tygge.

Vi dansede om det smukke træ og sang alle salmerne, inden der måtte pakkes gaver op. Det var julens højdepunkt for vores far, når vi tre piger sang alle salmerne.

Det, at pakke gaverne ud tog nu ikke så lang tid, da der vel var et par pakker til hver. Vi havde en barnløs faster som sendte gaver til os hver jul. Julen var fredfyldt ikke så stresset, da den var forberedt i en hel måned. Programmet var det samme hvert år, Sidst på juleaftenen besøgte vi vores moster og onkel, der havde en gård fem min. gang fra vores. hus.Hvor de voksne fik et glas kirsebærvin.

Anden juledag var der juletræsfest i forsamlingshuset for både voksne og børn. Vi  dansede først om et kæmpestort juletræ, så legede vi sanglege f.eks. : “Tornerose var et vakkert barn”, og “Så går vi rundt om en enebærbusk” m.fl. Derefter dansede både børn og voksne egnens danse, som var mest kendt  i midt Jylland, f.eks: “Den toppede høne” og “Totur fra vejle”.

Resten af julen var der så besøg hos bedstemor eller andre familiemedlemmer. Igen med masser af julemad og godter.

Denne barndoms jul var for det meste meget trygt og forudsigelig, der kunne komme skygger ind over oftest p.g.a sygdom. Men i mit sind er der skabt et billede af hvordan en rigtig jul skal se ud. Naturligvis med de ændringer der er p.g.a den tid vi lever i nu og den familie struktur, som jeg lever i.

Alt i alt kan min personlige barndomsjul nok betegnes som et billede på julens fred og glæde. En fest hvor det var familien og landsbyen, der var centrum for julefesten. Og vi oplevede ikke, at der var nogen i familien, der blev holdt udenfor. Hvad der naturligvis godt kunne være, men hvis der var, hørte vi ikke noget til ufred. i familien.

Jeg tror mange af os stadig går rundt med et indre billede af hvordan en rigtig jul skal være. Men for mange mennesker i vores tid, bliver det en illusion, som det kan være svært at gøre til virkelighed. Fordi mange har måske slet ikke en familie, at fejre jul med. Rigtig mange børn af skilsmisseforældre, skal måske fejre jul to gange, en hos far og en hos mor. De skal ofte også være sammen med den nye familie far og mor har skabt. Og desuden kan der være mange hold bedsteforældre at forholde sig til. Der kan også være en masse ufred i familier, der medfører at de slet ikke ser hinanden i julen. Og der kan være nogle, der ikke bliver inviterede, fordi de ikke kan være sammen med nogen fra familien.

Endelig er der en del, som slet ikke holder jul, men af forskellige grunde i stedet rejser væk i juleferien. Nogen gør det fordi de ikke har lyst til alt det julen medfører, andre fordi de rejser bort fra nogle problemer, som opleves at være uløselige i øjeblikket.

Men uanset hvordan vores situation ser ud i denne julemåned. Er det vigtigt at vi husker hvorfor, der overhovedet er noget, der hedder jul. I hvert fald efter de seneste 2017 år.

Der blev født et lille barn. Et lille uskyldigt barn, som skulle bringe fred og kærlighed til alle os her på jorden.

Uden fred i sjæl og sind, kan kærligheden mellem os mennesker ikke udfolde sig. Hvis vi lever i ufred i forhold til nogen af vores nærmeste familie eller venner, eller lever i ufred det sted vi bor, eller med vores land. Ja, så har den mening som julefreden skulle medføre, endnu ikke indfundet sig.

Et godt råd, der tidligere har hjulpet mig, til at mærke fred inderst inde er. “Prøv her i tiden op til jul, at sidde et øjeblik og bevidst sende tanker om fred til alle dem, du af en eller anden grund ikke skal være sammen med i julen. Det kan være til nogen der ikke vil komme til jul p.g.a. en konflikt, der er uløst. Nogen som du ikke ser fordi der er uvenskab. Ja, til hvem som helst hvor noget er slået i stykker.”

Hvorfor dette råd? Min egen erfaring har været:  Hvis du er istand til at sende tanker om fred til den eller dem, hvor noget er gået i stykker. Vil det give dig selv fred i sindet og du vil bedre kunne nyde julefreden med dem, du er sammen med. Og måske vil der ved, at du udsender tanker om fred, ske noget stort.  Det eneste det kræver at du viser storsind, overfor dem, der har svært ved selv at vise storsind. At vise stor sind, som er at vise bamhjertelighed, er jo også et af julens budskaber.

Jeg vil hermed ønske jer alle en rigtig glædelig, kærlig og fredfyldt jul. Med den værdighed det giver, at forsøge at være “ordentlig” som menneske.

Fra bunden af mit hjerte, de hjerteligste tanker.

Ingrid