” Nej, jeg fortryder ingenting”

    Kære alle dejlige, modne medsøstre, og alle andre interesserede.

Jeg håber, at mange af jer har haft glæde af at læse mine to første indlæg om mildhed og sødme. De findes stadig på min blog, nedenunder det nye indlæg, som kommer her. Jeg håber også, at I har mærket den styrke og energi, der kommer af at kommunikere, med større sødme og mildhed. Eller måske har du også mærket det modsatte, nemlig tab af energi og glæde, hvis der er kommet for megen hårdhed og kritik ind i måden, at tale sammen på. Jeg vil dog lige  huske at minde Jer om, at det også er vigtigt at kunne bruge “Den gode vrede” altså den vrede, som kun eksisterer i den situation, hvori den opstår.

Det nye indlæg handler om det, at fortryde de ting i fortiden, man har gjort, eller måske ikke har gjort. Og hvor meget de ting vi går og fortryder, kan tære på vores livsglæde og energi.

I den forløbne uge har jeg reflekteret en del over, at mange oplevelser og hændelser fra fortiden, i langt højere grad end tidligere, dukker op, og står krystal klart, som var det sket i går.  Det skyldes måske, at min hjerne er mindre belastet nu, end det var tilfældet i mine meget travle år. Eller måske er de yderste lag i hjernen blevet “tyndere”, så der er frit adgang til tidligere oplevelser.?

Det kan ikke undgås, at nogle af de ting der dukker op, kan være smertefuldt at tænke på. Vi har vel alle gjort noget, der var forkert, været udsat for noget der gjorde ondt, været uansvarlige, handlet uklogt osv., alt sammen ting som det ikke er så rart, at blive mindet om. 

Jeg har en veninde der af og til spørger, om jeg har fortrudt forskellige ting, som jeg har gjort i løbet af mit liv. Det kan f.eks være, at flytte fra et sted jeg var meget glad for, indledt forhold med en, der har medført en masse problemer osv.

Jeg svarer hver gang:. Nej, det fortryder jeg ikke. Dels fordi det jo ikke kan gøres om, dels fordi jeg ikke var klogere dengang, og fordi det er ødelæggende for min tilværelse, at bruge kræfterne på at fortryde handlinger fra fortiden. Negative tanker af den art, er virkelig en dræber af livsenergi og livsglæde, og kan udvikle sig til en slags fortvivlelse, p.g.a. noget, som alligevel ikke kan ændres. 

Jeg er helt bevidst om at,  det ikke er omkostningsfrit, det jeg personligt er kommet til at påføre andre, ved at handle, som jeg har gjort.  Men, det er meget vigtigt at acceptere, at vi ikke er perfekte, og at alle andre heller ikke er perfekte.

I stedet for at fortryde både det, der har haft store omkostninger overfor os selv og andre. Eller for den sags skyld fortryde ,alt det vi ikke gjorde p.g.a manglende mod, viljestyrke og vedholdenhed. Ja, så ser jeg såvel det gode og positive, som det mere negative og måske uansvarlige jeg har gjort, som en del af min dannelsesrejse frem til det menneske, jeg er i dag. Derfor bliver jeg nødt til at tilgive mig selv for det, der var forkert at gøre dengang.

 Alle de veje, omveje og vildveje jeg har betrådt, men også de mere målrettede og succesfyldte veje og stier der er betrådt, har betydet at jeg i dag føler en stor rummelighed overfor alt, hvad der sker under “Vor Herres himmel”. De mangfoldige erfaringer har udviklet en stor tolerance overfor det enkelte menneske uanset, hvor det kommer fra.

Samtidig har den lange snoede rejse i livet medført accepten af, at livet er, som det er, lige nu. Og i høj grad også accepten af, at jeg er, den jeg er, både med alle mine positiver sider og alle de fejl og mangler jeg har, som  en integreret del af min personlighed. Gennem alle de brogede erfaringer, jeg har gjort undervejs, er jeg vel omsider fundet tilbage til det menneske, jeg har været fra begyndelsen. Den person, som jeg omsider har lært at acceptere og endda holde nogenlunde af.

I stedet for at leve i fortiden eller fremtiden, bestræber jeg mig på, så godt jeg nu kan, at være tilstede og tilgængelig for alle, lige her og lige nu.

Jeg kommer til at tænke på Peter Plys, der spørger Grislingen: Hvilken dag er det? Grislingen svarer: Det er i dag.  Dejligt svarer Peter Plys, det er min yndlingsdag.   Ja, der er noget at leve op til, for som Peter Plys at kunne sige: Uanset hvilken dag, så er det min yndlingsdag i dag.

God fornøjelse.  I mit næste blogindlæg vil jeg komme ind på glæderne ved at være “tilfreds”

De kærligste sommerhilsner til alle jer derude.

Ingrid Ortmann