Slip kontrollen, over det du alligevel ikke kan kontrollere.

Kære alle mine læsere.

Jeg har været lidt længe undervejs med dette indlæg, da ønsket om at være mindre kontrollerende, har været et tema hos mig, der i den seneste er dukket op i flere sammenhænge. Dette gælder samtidig, oplevelser i samme retning  hos andre i mine omgivelser både på det  private- og det professionelle plan, men ikke mindst som en udviklingsprocess hos mig selv. Anledningen til at netop dette emne er højaktuel er desuden, at jeg i april måned skal deltage i en dialog med Præsten og foredragsholderen Preben Kok med udgangspunkt i hans nye bog: ” Slip livet løs”, som bl.a. handler om det svære for mange af os. “Nødvendigheden af at slippe kontrol over det, vi alligevel ikke har kontrol  over”.  Jeg vil her forsøge, at give nogle bud på, hvorfor det er så vigtigt at slippe den kontrol, vi ofte desperat forsøger at udøve, Det kan være både noget hos os selv eller hos andre, som ikke lader sig kontrollere. Men som i stedet kan medføre  uoverskuelige nederlag og følelsen af manglende anerkendelse hos det menneske, hvis vi forsøger udøve kontrol over det liv de har valgt at leve.  Som oftest er det vores nærmeste, vi forsøger at kontrollere. M.h.t. hvad de bør gøre i stedet for det de gør. Det kan opleves som en form for arrogance, hvis vi  tror vi ved bedst, hvad der vil være godt at gøre, for vores nærmeste. At forsøge at udøve kontrol over andres måde at leve på, vil som regel kun medføre smerte og konflikter og give den anden en følelse af, ikke at være god nok. Det kan være mere end svært at stoppe med at udøve kontrol, især for nogen af os, men der findes ikke andre råd:                                                   

  “Vi må stoppe med at udøve den “kontrol over det vi alligevel ikke har kontrol over.”

Hvis vi skal slippe “Livet løs” og begynde at nyde og udfolde livet, i en mere afbalanceret form  Må vi også slippe den kontrol, vi udøver overfor os selv. Slippe den form for kontrol, som hindrer os i, at mærke livet i alle dets afskygninger.                                                                                     Uden at ville fornærme mine medsøstre, vover jeg den påstand, at vi kvinder er mere kontrollerende end vores mænd. Jeg kan nævne masser af eksempler på kontrol, der kommer til at medføre at, vi netop ikke kan slippe livet løs og tage livet mere, som det nu kommer. Der skal være check på alt. Man skal være perfekt, der må ikke være noget, der ikke er i orden. Eks. Alt skal være planlagt, farverne skal matche, der skal være styr på alle planer, af det vi mener hører til, for at leve det gode liv. Kroppen skal være perfekt, vi skal have det rigtige mad, det rigtige tøj osv. osv. Der skal helst ikke ske noget uforudset, vi skal hele tiden være på forkant på alle fronter.

Det, at skulle have check på alt, også det vi ikke alligevel har kontrol over, er utrolig krævende, jeg tror mange af os ofte føler os ret overbelastede. Hjernen kan slet ikke følge med. Det er som om behovet for at udøve skarp kontrol, står i skærende modsætning til, at føle en frihed og glæde over livet, som det nu udfolder sig.                                                                                              Et stort spørgsmål er: Hvorfor er vi så mange, der har behov at have fuld kontrol.?                  Et muligt svar kunne være, at det kunne være et personlighedstræk, f.eks. at vi mener vi ved bedst, hvad der er det bedste for familien. Rigtig mange kvinder føler et stort ansvar for, at alt skal fungere, og helst på vores måde (for den er jo den bedste)                                                         Et andet muligt svar er, at særligt kvinderne føler sig så pressede, at der ligger en masse angst nedenunder, de ellers meget kompetente kvinder. Så en del af behovet for kontrol,       kan måske henføres til angsten for ikke at slå til, en angst for at grundlaget skrider, hvis der ikke er styr på det hele.                                                                                                                                 Hvad gør vi så? Skal vi bare “Slippe livet løs” og tage det hele lidt lettere og turde give plads til at møde livet mere, som det nu udfolder sig på godt og ondt.?  

Det er nok lettere sagt end gjort. Det er nok bedst at tage nogle små skridt, og først og fremmest blive bevidst om hvad jeg alligevel ikke har nogen kontrol over. Det vil for mange kunne give en lettelse og fred i sindet                      

Rent personligt er jeg parat til at slippe først og fremmest det. jeg alligevel ikke kan kontrollere, Derudover vil jeg også i små bidder slippe noget af den kontrol der har hindret mig i afprøve flere sider af livet, Slippe den tanke. “tænk nu hvis der skete mig noget, hvem skulle så tage over.?” Så   beslutningen om at “give mere slip”, vil være en tro på, at der er nogen, der vil tage over hvis der skete mig noget, og derudover en stærk tro på, at der altid er hjælp ovenfra, hvis der er behov for det.                                                                                       Måske får lyst til at høre mere, i så fald er du velkommen til at  høre den ovenfor omtalte dialog mellem præsten og psykologen. den 9 april. i Skovshoved Kirke kl. 19.30.

De kærligste forårshilsner

Ingrid